« Tilbage

Folkeuniversitetet i Innovest
- efterår 2018

Skrevet d. 08/08-2018 af: ba

SPROGET FÅR DET GLATTE LAGEN
- sprogets faste vendinger er under forandring

Forelæser: Michael Ejstrup Chefforsker ved Danmarks Medie- og journalisthøjskole
Dato: 30.08.2018 kl. 18.30
Pris: 90 kr

Vi ændrer konstant en lille smule på de faste vendinger. Nogle mere end andre.
Amalie fra Paradise Hotel gør det meget. Journalister og politikere gør det en del, og selv den ikke helt unge generation gør det indimellem.
Vi skal se på danskernes kultur i forandring og på, hvordan vi hele tiden sikrer at ordsprog og talemåder passer til den tid, vi skal bruge dem i. Vi skal se på tekst- og billedeksempler med både talesprogets og skriftsprogets spidsfindigheder. Alle kan finde eksempler, der enten styrker smilenes størrelse eller får mavesyren til at skumme. ”Verden er af lava” – eller hvad siger du?

 

DANSK DESIGN

Forelæser: Thomas Dickson Forfatter, arkitekt og industriel designer
Dato: 26.09.2018 kl. 19.00
Pris: 75 kr.

Thomas Dickson, forfatter, arkitekt og industriel designer.
Har skrevet bogen ’Dansk design’ – En historisk beretning om alt det danske design igennem tiderne, fra stenalderøksen til NovoPennen.
Emnerne spænder over alle designfelter - industriprodukter, mode og tekstil, grafisk design, møbler og transportmidler m.fl.
Han kommer også ind på hvorfor dansk design fik så stor succes efter 2. verdenskrig.

 

KUNST – HVAD ENHVER DANSKER BØR VIDE

Forelæser: Teresa Østergaard Pedersen Mag.art. og ph.d. i kunsthistorie
Dato: 15.11.2018 kl. 19.00
Pris: 75 kr.

Hvad bør du vide om kunst? Og hvad bør du se?
Folkeuniversitetet har spurgt Teresa Østergaard Pedersen, mag.art. og ph.d. i kunsthistorie og Teresa vil komme med et spændende oplæg, som vil fortælle os, hvad enhver dansker bør vide om kunst.

 

Forelæsningerne holdes på:

Innovest, Ånumvej 28, 6900 Skjern
Tilmelding: info@innovest.dk