Business Brunch
Kom med til Business Brunch d. 22. januar, hvor vi får besøg af professor Jørn Brøndal fra Syddansk Universitet, en af Danmarks mest anerkendte USA-eksperter.
To dage efter indsættelsen af USA's kommende præsident vil Jørn Brøndal gøre os klogere på valgresultatet og diskutere, hvilken betydning det får for blandt andet samhandel og sikkerhedspolitik i Danmark og Europa.
Med et skarpt blik på amerikansk indenrigspolitik, race og etnicitet, vil Jørn også give os en dybdegående analyse af USA's tilstand i dag – og hvad der har ført til et så politisk polariseret USA.
Jørn Brøndal er en fantastisk formidler, og du kan forvente at tage fra Business Brunch med en følelse af at være blevet meget klogere på USA.
Morgenens program:
08.00: Velkommen
08.10: Oplæg ved Jørn Brøndal
09.30: Brunch og networking
Jørn Brøndal
Jørn Brøndal er professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet. Han er derudover en erfaren formidler, vinder af SDU's forskningsformidlingspris i 2020 og kendt for sin evne til at forklare komplekse, politiske og historiske temaer på en spændende og tilgængelig måde.
Business Brunch er gratis for alle medlemmer af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.
Endnu ikke medlem?
Læs mere her
Tilmelding her