Humor for alvor

Humor for alvor

Foredragsholder: Jan Svarrer, cand. mag. i dramaturgi og komiker

“Om ti år kan vi grine af det”. Men hvorfor vente ti år? Hvorfor ikke forsøge at se det sjove med det samme og bruge humorens potentialer mere målrettet i hverdagen? For det har en stor værdi at kunne grine sammen. Og kunne grine af sig selv. Humor er en livsanskuelse hvor vi ser os selv i et større og humoristisk perspektiv og kan bruges som  et effektiv coping-strategi til at skabe større livsglæde i hverdagen.

Humor åbner sluserne og sænker paraderne. Humor skaber bedre kommunikation og bygger bro mellem mennesker. Og på jobbet kan humor gøre både ledelsen bedre og arbejdslivet sjovere. Selv en lille tø-hø kan gøre en kæmpe forskel. Samtidig er ironi ikke for amatører, så vi må også overveje humoren, så vi ved hvornår vi ikke skal bruge den.


Et både lærende og underholdende foredrag om humorens væsen og rolle i hverdagslivet. Ligefra humorfilosofi- og teori over morsomme eksempler fra dagligdagen til humorens konkrete mekanikker.  Og med et par sjove sange undervejs.

Pris: Online-billet 75 kr. / Køb i døren 90 kr.

Billetten købes her