Tag en tænkepause - og nyd det?

Tag en tænkepause - og nyd det?

Foredragsholder: Rasmus Ugilt

Vi mennesker har et besynderligt forhold til nydelse. Der er få ting vi holder så meget af, som det at nyde, men samtidig er nydelsen en af de mest forhadte og foragtede følelser, vi kender til. Vores almindelige forhold til nydelse er med andre ord præget af modsætninger. Netop derfor er nydelsen også filosofisk interessant. Når først man begynder at undersøge nydelsen filosofisk, åbner der sig et felt fyldt med besynderligheder og paradokser; nydelsen er et emne, hvor intet er som man normalt ville forvente. Selv om det kan lyde som en selvfølge, at vi nyder at nyde, så er det langt fra altid tilfældet. Og selv om smerte ofte forstås som det modsatte af nydelse, er det heller ikke noget man kan vide sig vis på. 

Foredraget inviterer publikum med på en rejse, hvor vi skal erfare, at en filosofisk undersøgelse af nydelsen rummer et par artige overraskelser. Ved at inddrage vægtige pointer fra filosofihistorien og krydre dem med genkendelige eksempler fra dagligdagen og populærkulturen, vil jeg forsøge at vise, at nydelsen er langt mere teoretisk interessant end vi almindeligvis forestiller os.

Pris: Online-billet 75 kr. / Køb i døren 90 kr.

Billetten købes her