Scenen for store præsentationer og stærke budskaber
Auditoriet i INNOVEST er et lyst, moderne og veludstyret rum med plads til 161 personer.
Her får du optimale rammer til konferencer, foredrag, kurser og oplæg – uanset om du skal inspirere, undervise eller præsentere.
Rummet er designet til god lyd og tydelig formidling. To vægge er beklædt med bambuspaneler, og loftet er udført i troldtekt, hvilket giver en behagelig akustik – perfekt til både tale og lydklip.
Siddepladserne er bløde og komfortable, og der er rigeligt med bordplads, så deltagerne kan tage notater eller bruge bærbare.
Det store lærred og den klare lyd gør auditoriet ideelt, når budskabet skal stå skarpt, og alle skal kunne se og høre med.